31. oktober 2014

Så har vi været på tur igen.
Denne gang har vi været på besøg hos Rønne Rednings station. Da det oprindeligt var planlagt, at nogle af de tjenestegørende ved Kolonnan også skulle have været med, havde vi fået tildelt et køretøj. Desværre var de alle forhindret på grund af arbejde. Nogle var sendt til udlandet, andre var lige kommet hjem og nogle skulle bare passe deres arbejde. Alligevel fik vi lov til at lave en fælles transport fra Kolonnan til Rønne. Tak for det. Der var i alt mødt 9 DGR medlemmer frem. Godt gået!

Vi blev godt modtaget på Rønne Havn. 
God stemning og frisk kaffe, samt en rigtig god orientering om, hvilket arbejde, der bliver udført af de 11 mand, der er tilknyttet rednings stationen, Herefter var der en gennemgang af deres materiel, køretøj og fartøjer. 
Meget spændende og interessant.
Der blev da også tid til at udveksle oplevelser fra både DGR og RR.

Herefter kørte vi til Hans, hvor der var arrangeret frokost. Forloren skildpadde med hele tilbehøret, incl. sherry. Og det smagte bare helt fantastisk. Tak til jer for det gode arrangement. 
Og så blev der ellers fortalt historier: Gode, sande, sjove, lige på kanten m.m. og grinet godt igennem.
"Formanden" takker alle fremmødte DGRér for det gode humør og en meget hyggelig dag.
Vi ses til julefrokost. Herom senere.